Den 14. juni 2014

 

 

 

 

 

Beretning for Grundejerforeningen Lærkemose.

 

Beretning for året 2013/2014

57 tilmeldte heraf er de 8 børn) til arrangementet er meget flot. Særlig velkommen til nye medlemmer

Vi er en forening med få, men vigtige aktiviteter. Der har i årets løb været de ordinære 2 bestyrelsesmøder.

I år har det igen været at forberede generalforsamlingen som det vigtigste og derfor tak til jer i bestyrelsen for at være så aktive og tage ansvar for at vi i dag kan få lidt at spise/drikke og i det hele taget nogle hyggelige timer sammen.

Bemærk f.eks. at der i år ikke er egen betaling for mad og drikke, det er så små beløb, at vi godt kan få råd til at lade foreningen betale. I øvrigt er der også dessert i år J (islagkager)

Der i årets løb været en sag omkring miljøstationerne der står vejen. Vi har fået en henvendelse fra Sønderborg Forsyning om vores forslag til anbringelsen af disse affaldsstationer. Vi foreslog at man gemte dem lidt af vejen, f.eks. hvor postkasserne er nede for enden af vejen og så med fliser og et hegn omkring så de ikke skæmmer udsigten. Dette gav anledning til en del mailskriverier, idet HG Skovmose ikke mente vi havde ret til at foreslå noget på fællesarealer. HG Skovmose udvalget forsøger at få kommunen til at fjerne miljøstationerne helt. Dette kan de ikke, da det er lovbestemt at vi skal sortere affald. Nå men nu ved Sønderborg forsyning at vi i Lærkemose gerne vil samarbejde omkring en løsning, så må vi se hvor det ender henne, men affaldsbeholderne bliver her.

Vi har haft en sag omkring skel og vej. En sag der blev rejst på sidste års generalforsamling. Foreningen valgte at betale for at få flyttet vejen lidt og dermed betale nogle af omkostningerne hertil.

 

HG samarbejdet

HG er som bekendt vores talerør til offentlig myndigheder, men det er vigtigt at vi bliver opfattet som konstruktive samarbejdspartnere.

HG er kun et samarbejdsudvalg. Det er de enkelte mosers egne bestyrelser, der selv træffer afgørelser.

De opgaver vi påtager os, skal koordineres med HG hvor Johan som oftest deltager fra bestyrelsen.

 

 

Vandløbssagen er stadig ikke afsluttet.

Taksationskommissionen har afsagt kendelse den 5. maj 2014. 

Denne kendelse er sendt ud til vores medlemmer i Lærkemose.

Der er i alt 727 medlemmer i hele Skovmose

 

27 havde klaget – 2 har fået medhold og fået nedsat deres koter med 1

3 har anket igen og 1 fra Lærkemose.  Kendelsen har opsættende virkning forsinker / standser derfor vandløbssagen.

 

Dog arbejdes der på, at alle skal være med i Pumpelaget.  Johan kan svare på evt. spørgsmål.

 

Som I alle ved har vi en udmærket hjemmeside som Johan er webmaster for. Her er der i løbet af året lagt referater ud ligesom der bliver henvist til den ”store hjemmeside” hvor man bl.a. kan følge vandløbssagen m.m.

 

Vedr. vedligeholdelse af veje:

Vi har lavet en aftale med Paul Raider, som har det nødvendige materiel til at skrabe vejene.

Han vedligeholder næsten alle veje i hele Skovmose.

Vores område er pænt og velholdt. Der har ikke været problemer med hæk klipning og udhængende grene.

Vi har som I ved fra sidste år modtaget henvendelse fra Sønderborg Kommune, som opsagde aftalen omkring opkrævning af kontingent for medlemskab af grundejerforeningen pr. 1. januar 2014. Dette har vi løst ved at opkrævning til foreningen bliver opkrævet sammen med vandafgiften. Dette har betydet at vi sparer en masse bøvl med selv at få et system op at køre, så det er en god og holdbar løsning.

Yderligere information ses på vores hjemmeside www.laerkemose.dk  ellers søges på natur@sonderborg.dk

Så med disse ord vil jeg gerne takke bestyrelsen for et godt samarbejde. En særlig tak til Gunnar, som i efteråret ønskede at træde ud af bestyrelsen og Hans Jørgen som ikke længere ønsker at være suppleant til bestyrelsen. Tak fordi I løfter i flok, det har gjort mit hverv som formand til at overse.

Rie Bramsen,

Formand

 

 

Referat fra generalforsamlingen i Lærkemose, den 13. juni 2014.

Ad 1)

Rie bød velkommen til deltagerne 49 voksne og 8 børn

Foreslog at Jørn Jensen blev valgt som dirigent.

Jørn blev valgt.

Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.

Ad 2)

Rie aflagde beretning, som blev godkendt uden bemærkninger.

Ad 3)

Rie fremlagde det reviderede regnskab, idet Launy var forhindret i at deltage.

Regnskabet blev godkendt.

Takkede revisorerne.

Ad 4)

Rie genvalgt

Kirsten Grønvall og Erik Hansen blev valgt til bestyrelsen uden modkandidater.

Jørn Jensen blev valgt som suppleant til bestyrelsen.

Ad 5)

Helene og Claus blev genvalgt som revisorer.

Ad 6)

De nye vedtægter blev  vedtaget.

Dirigenten fremhævede, at generalforsamlingen fremover altid foregår den 2. lørdag i juni måned, og medlemmerne skal selv hente dagsordenen på hjemmesiden.

Et enkelt medlem har ikke adgang til computer og Johan vil sørge for at han får indkaldelsen.

 

Ad 7)

Uændret kontingent, som opkræves af SØV.

Dirigenten påpegede, at ved første rykker tillægges 50 procent.

Ad 8)

Der var en debat om chikaner på Skovmosevej og parkering i vores område.

Bestyrelsen blev pålagt at undersøge, om der kan gøres nogen tiltag for at forhindre parkering i området.

Vedr. Vandløbssagen er den stillet i bero ind til Overtaksationskommissionen har behandlet de seneste 8 klager.

Aben sidder på skulderen hos kommunen, der arbejder på, at få så mange som muligt til at være medlem af pumpelaget.

Afslutning:

Rie takkede dirigenten og uddelte vingaver til de afgåede bestyrelsesmedlemmer, dirigent og revisorer samt til Bent og Helene for lån af hus og telt. Helene fik en blomstergave.

 

Herefter konstituerede bestyrelsen sig som følger:

Formand, Rie Bramsen,

Næstformand, Bjarne Olesen

Kasserer, Kirsten Grønvall,

Sekretær/webmaster, Johan Clausen

Bestyrelsesmedlem, Erik Hansen

Suppleant, Jørn Jensen

Der blev givet bemyndigelse til Kirsten, at vi skifter bank til Arbejdernes Landsbank. Kirsten ordner det formelle.

Kirsten vil lave et nyt regnskab fra 1. januar 2014 og frem til dags dato. Dette forelægges bestyrelsen til godkendelse. Derefter fortsætter Kirsten selvfølgelig med regnskabet.

Der blev fastlagt 2 bestyrelsesmøder:

Den 13. september 2014 kl. 11.00 hos Jørn i Lærkemose 163

Den 9. maj 2015 kl. 11 hos Rie i Lærkemose 151.

 

Referat v/  Johan Clausen

Dirigent , Jørn Jensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 5. maj 2014

 

 

 

 

Sommerhusforeningen Lærkemose                                                                        den 2. maj 2014

Hermed indkaldes til generalforsamling, som afholdes fredag den 13. juni 2014 kl. 17.00 i telt hos Helene og Bent, Lærkemose 179

Dagsorden:

   1         Valg af dirigent

2             Formanden aflægger bestyrelsens beretning

3             Kassereren aflægger det kontrollerede regnskab for 2013. (Uddeles)

4             Valg til bestyrelsen:

A  Gunnar er trådt ud af bestyrelsen, og suppleant Hans Jørgen Høj ønsker ikke at fortsætte.

            B  Der skal vælges 1 nyt medlem for Gunnar

    C  Rie og Launy er på valg. Begge ønsker genvalg

    D Valg af suppleant til bestyrelsen

5          Valg af 2 regnskabskontrollanter/revisorer.

 

6         Indkomne forslag –

Bestyrelsen foreslår nye vedtægter som er tilpasset gældende love og regler, stort set enslydende med vedtægter som er gældende for de andre moser. Du kan se forslaget her på siden.

7         Fastsættelse af medlemsbidrag for det kommende år

8         Evt.

Generalforsamlingen skal indvarsles med mindst 14 dages varsel med elektronisk post til medlemmerne, og dagsorden og ændringsforslag til vedtægter og ordensregler skal lægges ud på vores hjemmeside www.laerkemose.dk

Medlemmer som ikke har adgang til internet modtager indkaldelsen pr. brev. (2)

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal indsendes skriftligt (pr. mail) til formanden Rie Bramsen, riebramsen@gmail.com senest 10 dage før generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved grillbuffet med tilbehør (grill-wagen – samme som sidste år) samt fadøl og til dessert er der softice.

Medlemmerne skal ikke betale for grill, fadøl og softice.

Øvrige drikkevarer skal du selv medbringe.

Du skal også selv medbringe kaffe og kage.

Tilmelding til generalforsamlingen og spisning skal ske senest den 1. juni 2014 kl. 12.00 til Johan: mail.

johan@sikringsraadgivning.dk eller fra linket under bestyrelse på mail: jhc1006.sikring@gmail.com

..........................................................................................................................................................................................................................

 

 

Forslag fra bestyrelsen til vedtægtsændringer, jfr. pkt. 6 på dagsordenen:

 

 

Vedtægter for

Sommerhusforeningen Lærkemose

2014

__________________________________________________

      

 

      

                                                                  § 1 

 

 

Navn:

 

Foreningens navn er ”Sommerhusforeningen Lærkemose”

Foreningens hjemsted er Sønderborg kommune med adresse for den til enhver tid valgte formand.

Foreningens hjemmeside har adressen: www.laerkemose.dk

 

 

                                                                                       § 2

 

Medlemskreds:

Medlemmer af foreningen er grundejere og sommerhusejere i Lærkemose 112 til 195, der er omfattet af lokalplan LY 10 for sommerhusområde ved Skovmose, Sønderborg kommune.

Enhver, der køber ejendom i området, er automatisk medlem af foreningen, da medlemskab er pligtig ifølge tinglyst deklaration af 8. november 1973 for sommerhusområdet ved Skovmose, Sønderborg kommune.

 

                                                                                       § 3

 

Formål:

Foreningens formål er at varetage ejernes fælles interesser på enhver måde, indadtil som udadtil.

Det påhviler specielt foreningen at forestå reparationer og vedligeholdelse af veje og grønne områder i området og at afholde udgifterne herved.

Foreningens medlemmer er forpligtiget til at respektere de fælles forpligtigelser, som pålægges dem ved generalforsamlingens beslutning, men medlemmerne er dog kun forpligtiget til at betale til fælles goder.

 

 

                                                                                       § 4

 

Medlemsbidrag

Foreningens udgifter dækkes ved årlige medlemsbidrag, hvis størrelse fastsættes af generalforsamlingen efter forslag fra bestyrelsen.

 

                                                                 § 5

 

Opkrævning af medlemskontingent:

A:

Medlemsbidraget opkræves forud for et tidsrum, som bestyrelsen fastsætter, dog højst 1 år ad gangen.

Tidspunktet for opkrævningen fastsættes ligeledes af bestyrelsen. Ved for sen indbetaling af medlemsbidraget tillægges efter 1. påkrav 50 %.

B:

Medlemsbidraget opkræves af SØV, som herefter indsætter beløbet på vores bankkonto.

 

 

                                                                                       § 6

 

Foreningens organer:

Foreningens organer er generalforsamlingen og bestyrelsen.

Generalforsamlingen

Generalforsamlingen, hvortil alle medlemmer har adgang, er foreningens højeste myndighed.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år den 2. lørdag i juni måned.

Indkaldelsen – med dagsorden - sker på foreningens hjemmeside med 14 dages varsel.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde:

 

1.       Valg af dirigent

2.       Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed ved formanden

3.       Kassereren fremlægger det kontrollerede årsregnskab til godkendelse

4.       Valg til  bestyrelse og 1 suppleant

5.       Valg af 2 regnskabskontrollanter

6.       Indkomne forslag

7.       Fastsættelse af medlemsbidrag for det kommende år

8.       Eventuelt

 

Forslag, som foreningens medlemmer ønsker optaget på generalforsamlingens dagsorden, skal skriftligt indsendes til bestyrelsen 4 uger før generalforsamlingens afholdelse.

På generalforsamlingen afgøres alle spørgsmål ved simpelt stemmeflertal, idet hvert medlem har 1 stemme.

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset de mødtes antal. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen måtte finde anledning hertil, eller 20 procent af medlemmerne forlanger det med angivelse af forhandlingsemne.

Ekstra ordinær generalforsamling indvarsles efter de for den ordinære generalforsamling gældende regler og skal indvarsles senest 1 måned, efter anmodning herom er fremsat.

 

                                                                                       § 7

 

Vedtægtsændringer:

Ændringer i vedtægter kræver mindst ¾ majoritet af de afgivne gyldige stemmer. Hvis forslaget opnår tilslutning fra mindst halvdelen af de afgivne stemmer kan dette uændret sættes på dagsordenen på en efterfølgende generalforsamling og vedtages ved simpel stemmeflertal

Vedtagne ændringer opnår først gyldighed efter godkendelse af kommunalbestyrelsen.

 

                                                                                       § 8

Bestyrelsen:

Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges af den ordinære generalforsamling.

.

Samtidig med valg til bestyrelsen vælges 2 regnskabskontrollanter og 1 suppleant til bestyrelsen.

Valget som bestyrelsesmedlem gælder 2 år. I lige årstal afgår 2 bestyrelsesmedlemmer.

I ulige år afgår 3 bestyrelsesmedlemmer.

Valg som regnskabskontrollanter og suppleant til bestyrelsen gælder for 1 år.

Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en formand og næstformand, en sekretær og en kasserer, samt en repræsentant til HG Samarbejdsudvalg umiddelbart efter den årlige generalforsamling.

Hvervet som formand og kasserer må ikke forenes i samme person.

Bestyrelsen holder møde, når formanden eller 2 af dens medlemmer finder det nødvendigt. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Bestyrelsen foranlediger, at der føres en kassebog/regneark, og at foreningens midler indsættes i et pengeinstitut.

 

                                                                                       § 9

 

Tegningsregel:

Foreningen tegnes af formanden. Ved dispositioner over foreningens pengemidler dog kun i forbindelse med et bestyrelsesmedlem.

Kassereren kan efter fuldmagt underskrevet af formanden samt den øvrige bestyrelse disponere over foreningens kontantbeholdning til dækning af foreningens driftsudgifter

 

                                                                                       § 10

Regnskab:

Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Der forelægges hvert år bestyrelsen et kontrolleret regnskab inden generalforsamlingen.

Regnskabskontrollanterne skal have regnskabet revideret senest 8 dage efter dets modtagelse og inden den årlige generalforsamling.

 

 

                                                                                       § 11

 

Såfremt foreningen opløses, træffer den sidste generalforsamling disposition angående foreningens midler.

 

                                                                                       § 12

I øvrigt:

A:

Da sommerhusområdet er drænet, er det bestemt, at hvert medlem har pligt til at udskifte drænrør, som under arbejde på sit grundstykket beskadiges.

B:

Medlemmer i Lærkemose sommerhusforening skal slå græs og anden vegetation inden 15. maj og herefter mindst hver 4. uge i perioden indtil 1. oktober. Såfremt dette ikke er sket bliver arbejdet udført på bestyrelsens foranledning for medlemmets regning.

 

C:

Enhver sommerhusejer er ansvarlig for, at træer, buske, hække, levende hegn m.v. mod sti og grønt område vedligeholdes i medfør af hegnslovens bestemmelser.

 

D:

Alle grunde skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende, ligesom en passende orden med oplagring af materialer og lignende skal overholdes. Tvivlsspørgsmål afgøres af bestyrelsen.

Hegn må i både nabo-stiskel, samt langs med vejskel kun etableres som levende hegn. Hegn langs med vejskel skal plantes minimum 30 cm inden for skel.

Ordensreglerne skal overholdes og medlemmerne skal medvirke til, at området virker smukt og tiltalende, ligesom bestyrelsen har ret og pligt til at påtale, hvis reglerne ikke overholdes.

Kommunen afgør enhver tvist jfr. Lokalplanen.

 

E:

Både, campingvogne, containere o.l. må kun hensættes midlertidigt på grunden.

C:

Enhver form for skiltning på sommerhusforeningens område er ikke tilladt.

 

 

Således vedtaget på generalforsamlingen den 13. juni 2014.

 

 

Rie Bramsen              Launy Luckmann                     Johan Clausen                        Bjarne Olesen

Formand                   Kasserer                                    Sekretær                                      Bestyrelsesmedlem

 

 

Dirigent

 

 

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

 

vh. Johan

Sekretær.

 

 

1. maj 2013

 

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i

Sommerhusforeningen Lærkemose, som afholdes:

Fredag den 14. juni 2013 kl. 17.00 i telt,

Lærkemose 179 (hos Helene og Bent)

Dagsorden:

a) Valg af dirigent

b) Formanden aflægger beretning

c ) Kassereren  forelægger det reviderede og godkendte regnskab samt budget (regnskabet er  sendt ud til alle)

d) Indkomne forslag

e) Fastsættelse af kontingent

f) Valg af bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant samt 2 revisorer

g) Evt.

Ad punkt f: Vedr. valg af bestyrelsesmedlemmer er følgende på valg:

Inge Kühl , Gunnar Hansen  og Johan Clausen er på valg. Inge modtager ikke genvalg. Gunnar og Johan modtager genvalg.

Generalforsamlingen skal indvarsles med mindst 14 dages varsel pr. elektronisk post til medlemmerne, og dagsorden og ændringsforslag til vedtægter og ordensregler skal lægges ud på hjemmesiden www.laerkemose.dk

Medlemmer, som ikke har adgang til internet modtager indkaldelsen pr. brev. (2)

Forsalg, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes skriftligt (pr. mail) til formanden - Rie Bramsen –riebramsen@gmail.com - senest 10 dage før generalforsamlingen.

 

Efter generalforsamlingen – kl. 18.00 er foreningen vært ved grillbuffet med tilbehør. I skal ikke medbringe bestik og service til grillbuffet. Foreningen indkøber fadøl, men medlemmerne skal selv betale. Prisen for et glas fadøl (1/2 liter er kr. 15.00). Øvrige drikkevarer, vin, og vand samt evt. egne øl skal medbringes. Medlemmerne skal selv medbringe  kaffe, kage, dessert eller andet godt. Gerne til deling.

Tilmelding til generalforsamling og spisning senest 1. juni 2013  kl. 12.00 pr. mail til Johan – jhc.sikring@gmail.com

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

 

Beretning for sommerhusforeningen Lærkemose.

 

Beretning for året 2012/2013

48 tilmeldte til arrangementet er meget flot. Særlig velkommen til nye medlemmer Lotte og Lars Lærkemose 129 og Kim Christensen, Lærkemose 171. Kim overtaget 171 pr. 1. september 2013.

Vi er en forening med få, men vigtige aktiviteter. Der har i årets løb været de ordinære 2 bestyrelsesmøder, hvoraf jeg desværre blev nødt til at melde afbud til det ene.

Det var netop det møde hvor forberedelsen af årets generalforsamling var et punkt, så alt ros for dette arrangement tilfalder den øvrige bestyrelse, som kyndigt har besluttet og arrangeret det for os.

Bemærk f.eks. at der i år er et fadølsanker, hvor der efter generalforsamlingen kan købes øl til meget favorable priser – 10 kr. pr. glas.

Der i årets løb været en sag omkring spærringer af vej med rørbøjler, nogen der har stået der i årevis. Sagen kommer op på grund af de nye regler for renovation. Vi har fået følgende uddrag af svar på vores henvendelse til kommunen.

I jeres tilfælde vil vi imidlertid ikke kræve en ny ansøgning, for at I kan retablere spærringen, som du oplyser, har været der i mere end 30 år. Hvis spærringen ikke er forsynet med reflekser, vil vi dog forlange, at det sker. Hvis nogen skulle komme til skade, og det skyldes dårlig afmærkning, kan I blive draget til ansvar for skaden.

 

Så I må gerne spærre vejen igen, hvor den har været spærret gennem mange år. Hvorvidt I skal tillade, at nogen åbner og kører igennem mod, at de lukker efter sig, synes jeg er problematisk. Måske kan den løsning blive nødvendig i forhold til skraldebilen, og selvfølgelig skal udrykningskøretøjer bare gøre det, men er I for flinke, risikerer I, at spærringen altid er åben, fordi folk ikke lukker efter sig. Eller også bliver biler nødt til at vende, fordi de troede der var åben. Det bliver noget rod.

 

Derudover har der været en henvendelse omkring skraldespande, som vi som bestyrelse har henvist til Sønderborg Kommune. Generelt påtager bestyrelsen sig kun opgaver der vedrører en stor del af sommerhusforeningens medlemmer og som er relevante for bestyrelsesarbejdet i øvrigt.

HG samarbejdet

HG er som bekendt vores talerør til offentlig myndighed, den nye formand er Peter Frøslev, Fyrremose 64. Alle moser er nu med i snerydningsaftalen, og udgifter hertil bliver betalt til HG via fordelingsnøglen.

Som I alle ved indkaldte vi til medlemsmøde efter oversvømmelserne og hvor et stormøde i HG havde efterladt mange medlemmer med en uklar fornemmelse af hvad det ville betyde for den enkelte grundejer.

De opgaver vi påtager os, skal koordineres med HG hvor Launy deltager fra bestyrelsen, det er netop derfor at samarbejdet i HG er vigtigt. Fælles fodslag er vigtigere for os, end hvis vi selv skulle løfte opgaverne.

Som I alle ved har vi en udmærket hjemmeside som Johan er webmaster for. Her er der i løbet af året lagt referater ud ligesom der bliver henvist til den ”store hjemmeside” – www.grundejerforeningenskovmose.dk hvor man bl.a. kan følge vandløbssagen m.m.

 

Vedr. vedligeholdelse af veje:

Vi har lavet en aftale med Paul Raider, som har det nødvendige materiel til at skrabe vejene.

Han vedligeholder næsten alle veje i hele Skovmose.

Vores område er pænt og velholdt. Der har ikke været problemer med hæk klipning og udhængende grene.

Der har været en enkelt forespørgsel fra et medlem som gerne vil vide om vi betaler grus på veje i Lærkemose. Jeg tror der henvises til en konkret sag, hvor en privat fælles vej – 114 – 122 fik et læs grus da man alligevel var i gang med at renovere for sommerhusforeningen.

Efter dette fik vi en forespørgsel om vi ville betale perlegrus til ovennævnte vej. I bestyrelsen traf vi den beslutning, at vi fremover selvfølgelig ikke lægger perlegrus på veje. Når man i skyndingen havde gjort det alligevel, mente vi at kunne lukke sagen ved at sige, at i dette enkelte tilfælde ville vi så slå halv skade, for ikke at forfordele nogen. Dette kompromis takkede man pænt nej tak til.

Så hvis der stadig er tvivl om foreningen betaler for perlegrus på veje – så er svaret nej det gør vi ikke. Ovennævnte område (114-122)  kan få samme slags grus som der er på de øvrige veje.

Jeg har ikke opfattet henvendelsen som et indkommen forslag og besvarer det hermed i min årsberetning.

Vi har netop i går modtaget henvendelse fra Sønderborg Kommune, de opsiger aftalen omkring opkrævning af kontingent for medlemskab af grundejerforeningen pr. 1. januar 2014. Bestyrelsen har selvsagt ikke nået at drøfte dette punkt, men det må alt andet lige blive en ny omkostning for foreningen.

Ligeledes har vi i går modtaget meddelelse om at kommunen opretter et nyt landvindingslag. Der er fremover et digelag og et landvindingslag med samme bestyrelse og vedtægter.

1.Sønderborg kommune opretter et nyt landvindingslag i området med vedtægter og områdeafgrænsning.

2.Det nuværende nedlægges

3.Kommunen sørger for indkaldelse til stiftende generalforsamling.

Yderligere information kommer på vores hjemmeside ellers søges på natur@sonderborg.dk

 

Jeg mener ikke umiddelbart at jeg skal stå og gengive hvad I selv kan læse på hjemmesiden. Så med disse ord vil jeg gerne takke bestyrelsen for et godt samarbejde. En særlig tak til Inge Kyhl som ikke længere kan påtage sig bestyrelsesarbejdet og herunder jobbet som kasserer. Vi sender Inge en lille vingave som tak for hendes fine arbejde.

Tak fordi I løfter i flok, det har gjort mit hverv som formand til at overse.

 

Indkomne forslag:

Hej Rie

 

”I henhold til vandløbssagen vil jeg anmode om en afstemning i vores forening, hvor vi i fællesskab bliver enige om at betale mindsteprisen af nytteværdien i fordelingsnøglen.

 

For at alle beboere har en chance for at melde til eller fra, anmoder jeg om, at I udsender en ny dagsorden pr. mail med alle indkomne forslag inden generalforsamlingen”.

 

Med venlig hilsen Evald

 

(Johan svarer på ovennævnte spørgsmål)

Anden henvendelse

 Lærkemose 2/6 -2013   

 

   Hej Rie

 

”Efter utallige påkørseler af min hæk i de senere år af specielt renovationsvogne samt lastbiler i det hele tagert, anmoder jeg om , at bestyrelsen vil undersøge

 hvorvidt indkørselsesmuligheden i forhold til vejbredden er korrekt uført.

 Jeg har en formodning om , at den nuværende vejbredde ikke stemmer overens med myniighedernes krav, er det korrekt  ?

   

  Med venlig hilsen

(Erik Asmussen, 114)

 

 

(Dette er en nabostridighed hvor I selv må opsøge kommunen –dette kan bestyrelsen ikke være behjælpelig med)

 

Punkter til dagsordenen ved generalforsamlingen 2013.

(Indsendt af Evald – Lærkemose 116).

 

  1. Ønsker svar på, hvorfor Lærkemosevej med husnumrene 114, 116, 118, 120 og 122 bliver forfordelt mht. vedligeholdelse af private veje i Lærkemosen. Anmoder om skriftlig dokumentation for beslutningen.
  2. I henhold til tidligere fremsendte mail vedr. G-kanalen ønskes en debat desangående. Har bestyrelsen evt. noget nyt i den forbindelse.

 

Tilmelding fra Lærkemose 116: 1 person

 

 

 

............................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................... 

 

 

 

Referat fra sommerhusforeningen Lærkemoses generalforsamling, fredag den 14. juni 2013 kl. 17.00 i telt hos Helene og Bent, Lærkemose 177,

 

A)     Valg af dirigent

Rie byder kort velkommen meddeler at der er en gratis fadøl pr. næse efterfølgende koster 10 kr. pr glas.

Hun foreslår Jørn som dirigent, der takker for valget og meddeler at generalforsamlingen er lovlig varslet.

 

B)     Formanden aflægger beretning

Rie aflægger årsberetningen, der godkendes af at generalforsamlingen.

 

C)     Godkendelse af regnskab

Inge har meldt afbud, så Rie fremlægger regnskabet, hvilket godkendes af generalforsamlingen.

 

D)     Indkomne forslag

 

Forslag 1: Fra Evald vedr. afstemning om betaling af mindsteprisen til vandløbssag for alle i Lærkemose.

Forslag trækkes.

 

 

Forslag 2: fra Erik Asmussen (114)

 

Erik Asmussen (114)

”Efter utallige påkørseler af min hæk i de senere år af specielt renovationsvogne samt lastbiler i det hele tagert, anmoder jeg om , at bestyrelsen vil undersøge

 hvorvidt indkørselsesmuligheden i forhold til vejbredden er korrekt uført.

 Jeg har en formodning om , at den nuværende vejbredde ikke stemmer overens med myniighedernes krav, er det korrekt  ?

mener således det er bestyrelsens ansvar at bringe dette forhold i orden.

 

Det er dog Bestyrelsens umiddelbare konklusion, at en sådan uenighed - ”nabostrid” skal løses naboer imellem og råder Erik Asmussen til selv at tage kontakt til kommunen for at løse denne tvist.

Bestyrelsen rakte dog en hånd frem og sagde, at vi vil tage en drøftelse af, hvordan vi kan hjælpe og vejlede

Erik.

(Det skal bemærkes, at vi i bestyrelsen efter generalforsamlingen havde en drøftelse af problemet og Johan som privatperson prøver at hjælpe Erik. Der er fremskaffet et kort (fra landinspektøren) med skelstenes placering og det er udleveret til parterne – Erik havde i øvrigt dette kort)

( Det offentlige blander sig ikke i forhold på en privat fælles vej – det er privat påtale undergivet – en civilretlig sag)

(Forholdet vil blive løst parterne imellem)

 

           

 

 

 

 

              Forslag 3 (1) fra Evald vedr. perlegrus

 

Evald meddeler utilfredshed omkring bestyrelsens handlemåde vedrørende perlegrus på de omkring ham berørte lodsejeres private vej.

”Mener, at 114-122 bliver forfordelt mht. vedligeholdelse af private veje i Lærkemosen”.

 

Bestyrelsen mener dog at have lukket denne sag ved fremsendte skrivelse til de berørte lodsejere samt at punktet også er nævnt i formandens årsberetning. Formanden præciserer, en enig bestyrelse, at alle veje i Lærkemose tildeles samme slags grus.

Alle veje i Lærkemose er private fælles veje, som vi selv vedligeholder.

Claus Frederiksen gør opmærksom på, at han sammen med Johan for år tilbage i forbindelse med en større renovering af veje, hvor vi bl.a. lagde stabil på vejen fra 114-122.

Men de ønskede perlegrus som øverste lag og ville selv sprede det ud.

 

Johan sagde, at bestyrelsen dengang havde sagt god for, at de fik perlegrus, og Johan erkender, at det måske var en fejl, men der var en meget lille prisforskel, og entreprenøren tog ”en skovfuld” perlegrus med, som de selv kunne sprede ud. Troede at det var en engangsforestilling, og at de fremover selv skulle betale for perlegrus.

Johan erkender også, at mens han som formand bestilte nyt grus - fik de berørte en ”skovlfuld” perlegrus.

Dette problem har udviklet sig, og vi har i mellemtiden fået Paul Raider til at vedligeholde veje, og der skal stort set kun skrabes lidt og måske fyldes lidt i hullerne (udgift i 2012= 1.750 kr.)

Den nye bestyrelse har som nævnt i beretningen skriftligt meddelt Evald og de øvrige, at bestyrelsen er enig i, at de fremover kan få samme slags vejbelægning om de øvrige, men pga. Johan tilbud om perlegrus til dem, foreslog bestyrelsen at slå halv skade på udgifterne. (tilskud 500 kr.) men det blev afslået.

 

              Forslag 4 (2) fra Evald vedr. oprensning omkring G-kanal

 

Johan (medlem af vandløbsudvalget) oplyser, at en mand fra Miljøafd. v/  kommunen har gået en tur gennem G-kanalen og ikke fundet anledning til, at den skal oprenses nu.

Der er enighed i vandløbsudvalget, at problemet vil blive løst i forbindelse med oprettelse af det nye Dige- og pumpelag. Miljøafd. er helt fremme i skoene for at beskytte frøer og andet godt i kanalen.

Derfor rører vi ikke ved den – da det nye Digelag & pumpelag vil tage sig af det.

 

E)     Fastsættelse af kontingent

Det besluttes, at kontingent fortsætter uændret.

 

F)      Valg af bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant samt 2 revisorer

På valg er

Inger Kühl – modtager ikke genvalg.

Gunnar Hansen - modtager genvalg

Johan Clausen - modtager genvalg

 

 

Gunnar og Johan genvalgt.

 

I første omgang foreslår bestyrelsen suppleant Hans Jørgen Høi, der dog (også selv mener) helst forbliver suppleant såfremt der ikke er andre, der ønsker denne post.

Dernæst foreslås Bjarne Olsen, da der ikke er andre forslag, takker Bjarne for valget.

 

G)    Evt.

Elsa Jefsen spurgte til stenene på diget og mener, at de er alt for store, og de er vanskelige at gå på. Spurgte om det samme sidste år. Men der er ikke sket noget

Johan meddelte, at sagen er undersøgt og at det vil koste over 60.000,- kr. at påføre andet materiale på diget. Disse penge er brugt til at vedligeholde diget ved Pøl for at forhindre gennembrud.

Johan spørger Digelagets formand.

 

Marianne Kristensen spurgte til forskellen på Digelag og Pumpelag.

Johan svarede, at diget forhindrer indtrængen fra havet, og pumpelag fungerer på den måde, at folks dræn løber ud i kanalerne og vandet skal selv finde vej til pumpestationen, hvor det bliver pumpet ud i havet.

 

Bent Petersen forespurgte om sandsække ved og omkring badebroen.

Johan mener at kommunen, ved Brand & Redning, har sække.  

 

Henrik Grønvall spurgte om årsagen til at drikkevandet er okkerholdigt.

Johan meddelte, at der har været rørbrud, og at der i forbindelse med et sådant godt kan forekomme efterfølgende okkerholdige vandmængder, der dog vil aftage ved forbrug.

Johan undersøger nærmere.

 

Formanden takkede for en god generalforsamling og specielt dirigenten Jørn for god mødeledelse.

 

Ref. v/ Launy og Johan

 

 

 

 

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Vedr. 2011-2012

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i

Sommerhusforeningen Lærkemose, som afholdes:

Fredag den 15. juni 2012 kl. 17.00 i telt,

Lærkemose 179 (hos Helene og Bent)

Dagsorden:

a)Valg af dirigent

b)Formanden aflægger beretning

c)Kassereren forelægger det reviderede og godkendte regnskab samt budget (er sendt ud til alle)

d)Indkomne forslag

e)Fastsættelse af kontingent

f)Valg af bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant samt 2 revisorer

g)Evt.

Ad punkt f: Vedr. valg af bestyrelsesmedlemmer er følgende på valg:

Johan og Bent. Johan modtager genvalg. Bent modtager ikke genvalg.

Generalforsamlingen skal indvarsles med mindst 14 dages varsel pr. elektronisk post til medlemmerne, og dagsorden og ændringsforslag til vedtægter og ordensregler skal lægges ud på hjemmesiden www.laerkemose.dk

Medlemmer, som ikke har adgang til internet modtager indkaldelsen pr. brev. (2)

Forsalg der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes skriftligt (pr. mail) til formanden 10 dage før generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen – kl. 18.00 er foreningen vært ved vildsvin med tilbehør. Medlemmerne skal selv medbringe alle drikkevarer, også under generalforsamlingen, samt kaffe, kage, dessert eller andet godt. Gerne til deling.

Husk bestik og tallerken.

Tilmelding til generalforsamling og spisning senest 8. juni 2012 pr. mail.

På bestyrelsens vegne

Med venlig hilsen

Johan

 

...................................................................................................................................................................................................................................................................................................

 

Generalforsamlingen den 15. juni 2012.

 

 

F O R M A N D E N S    B E R E T N I  N G

 

 

Det har været et travlt år, og vandløbs sagen har fyldt utrolig meget.

Jeg har delt beretningen op i afsnit.

Velkommen til nye medlemmer:

Lærkemose 167: Henrik Hansen

Lærkemose 131: Holger Rasmussen.

Lærkemose 165: Børnene har også overtaget/eller er ved at overtage, men det er ikke helt på plads endnu.

 

Bestyrelsesmøder:

Vi har afholdt 2 møder, henholdsvis hos Rie Bramsen i efteråret og hos Inge Kyhl her i foråret.

Vi har drøftet vandproblemerne og vedligeholdelse af veje samt HG

 

 

HG samarbejde:

HG er et samarbejdsudvalg, og ikke en bestyrelse.

HG’s opgave er at være kontaktled til offentlige myndigheder. HG har ingen beføjelser.

Vi har holdt en del møder i HG, og noget af det vigtigste er, at vi på Lærkemoses initiativ, har fået en fordelingsnøgle, som er retfærdig, og tager udgangspunkt i en forenings medlemstal.

Vi har fået en ny formand, idet Eigil ikke længere ville lave referater. Han var både formand, mødeleder, dirigent og referent. Og det gav problemer.

Steen Jønsson fra Rønnemose er fungerede formand ind til alle generalforsamlinger er overstået og der er valgt nye repræsentanter til HG.

Ejvind er referent.

 

Hjemmesiden www.laerkemose.dk

Der er i alt 28 sider under Siden Sidst. Hjemmesiden bliver jævnligt opdateret og mindst 1 gang om måneden. Er der nyt ind i mellem, får medlemmerne en mail, at der er nyt på hjemmesiden.

Der er kun 3 medlemmer, som ikke er opført på vores mailliste. Vi er jo som bekendt 51 medlemmer.

Jeg ved, at der er andre end vores medlemmer, som går ind på vores hjemmeside. Men heldigvis har Skovmose nu fået deres egen hjemmeside.

 

Vandløbssagen:

Vi tog initiativ til at få oprenset G-kanalen.

Der blev lagt nogen træer ned og i vores område gik det hårdt ud over nr. 124, 143, 145 og 147, men vi har stort set fået skaderne udbedret.

Vi har også spulet dræn på vores grunde.

Vandet forsvandt fra vores grunde, men…….

På grund af de store oversvømmelser i begyndelsen af september 2011 startede Vandløbssagen.

”Den startede fordi der var massive henvendelser til Sønderborg kommune om at gøre noget for at forhindre fremtidige oversvømmelser”.

Sådan står der i Nyhedsbrevet fra Orbicon, hvorfor Vandløbssagen startede,

Men………. Der har været 11 henvendelser til Sønderborg kommune, men vi er jo over 700 medlemmer, så 11 er vel ikke ”massive henvendelser”.

På den baggrund indkaldte kommunen repræsentanter for beboerne (Eigil Lauridsen og Henning Jepsen) og kommunens forsyning til et møde, hvor sagen formelt blev rejst.

Beslutningen blev stadfæstet i kommunes Udvalg for Teknik og Miljø.

For at få størst mulig dialog nedsatte Vandløbsmyndigheden (kommunen) et udvalg bestående af kommunen, grundejerforenings repræsentanter og rådgiverfirmaet Orbicon.

Udvalget følger processen og giver input til arbejdet med løsninger.

Formanden for HG Eigil Lauridsen og formanden for Skovmose Grundejerforening, Henning Jepsen og et par repræsentanter fra hans bestyrelse deltog fra sommerhusforeningerne.

 

Men, der har været en voldsom kritik af informationsniveauet, og set i bagklogskabens lys, skulle der have været indkaldt til et informationsmøde i samme øjeblik, som kommunen oplyser, at de vil lave en Vandløb sag.  Så tror jeg, at medlemmerne havde været mere forstående og vi ville være sparet for en masse bøvl og ballade.

 

Men det ville HG ikke være med til, da det ikke er foreningerne, som er berørte, men den enkelte parcel.

 

Vandløbsmyndigheden skal foranledige, at der udarbejdes et forslag til løsning af problemet, herunder et forslag til udgiftsfordeling mellem de involverede.

Der har været afholdt et orienteringsmøde på Comwell, men der var stor utilfredshed, med den måde, mødet blev afholdt på.

Der har været en høringsfrist, hvor man skulle komme med et teknisk ændringsforslag. Der kom mange indsigelser. 240 i alt.

Vi allierede os med entreprenør Søren Perregaard, og sendte vores ændringsforslag (Søren Perregaards) til kommunen.

Det blev taget for gode varer, og der var ca. 41 fra vores mose, som brugte dette forslag til indsigelse.

Der var en enkelt eller to fra vores område, som lavede deres eget forslag.

Store dele af Søren Perregaards forslag er nu indarbejdet i det nye forslag fra Orbicon.

Samtlige moser er nu repræsenteret i Vandløbsudvalget. Vi (Bent Petersen og jeg) har været til 1 møde med Vandløbsmyndigheden.

 Den 12. blev der afholdt sidste møde før endelig projekt sendes ud..

I det nye forslag, som er i støbeskeen, vil udgifterne blive mindre, og fordelingsnøglen ændret.

Når det foreligger, vil det blive udsendt, og der kommer en ny høringsfase med en 4 ugers frist, hvorefter der udarbejdes et endeligt projekt.

Projektet forventes udsendt til høring om en månedstid.  Der er en 4 ugers høringsfrist.

Der kan så klages til Naturstyrelsen vedr.  den tekniske løsning og til Taksatorkommissionen over den økonomiske fordeling.

Man sender klagen til Sønderborg kommune, som videreekspederer.

Når denne klageperiode er overstået udsendes udbudsmaterialet, og der vil gå ca. 3 måneder, måske op til et halvt år.

Herefter skal projektet i Teknisk Udvalg, og de kan vælge at sige ja, og betale udgifterne og så opkræve hos parterne.

Der er måske mulighed for et skattemæssigt fradrag for forbedringer. Sønderborg kommune er i dialog med SKAT herom.

 

 

Partsfordeling:

Vandløbsloven er baseret på nytteprincippet og ikke et solidaritetsprincip. Minimeres antallet af betalingsfaktorer bevæger man sig tættere på solidaritetsprincippet og dette er frarådet af advokat Mads Kobberø, som er den førende advokat på området.

Udgifterne til den efterfølgende vedligeholdelse skal også fordeles efter nytteprincippet.

Der arbejdes på forskellige løsninger vedr. finansiering. Hvis pumpelaget udvides som det er planlagt, betales projektet gennem bidrag til pumpelaget.

Det nye forslag om, at staten/kommune giver tilskud til oversvømmede områder er endnu ikke drøftet. Men det følger vi op på.

 

Revideret projektøkonomi: (15. juni kl. 13.46)

Ca. 7 mill.

Betalingsfaktor 1: ca. 5.500 (8.000)…………………….. – 7.500

Betalingsfaktor 2: ca. 8.500 (12.000)……………………... 9.000

Betalingsfaktor 3: ca. 11.500 (16.000)………………….-10.500

Evt. indsigelse med teknisk dokumentation for, at man er havnet i forkert kategori, vil sandsynligvis blive behandlet i taksatorkommissionen.

Som det er nu kan sagen afsluttes uden projektgennemførelse, men i så fald skal økonomien (ikke under 1 million kr.) gøres op til fordeling.  Vi skal betale.

Der kan ikke udføres nogen afvandings ændringer eller – forbedringer uden at rejse en ny vandløbssag.

Det betyder, at ligegyldig, hvem der måtte henvende sig til kommunen, så ville der blive rejst en vandløbssag før eller siden – med mindre man ville lade slå til.

I næsten alle høringssvar (240) fremgår, at grundejerne ønsker, at der skal gøres noget. Men ikke så omfattende, som det i begyndelsen var lagt op til.

Man har valgt, at sende et projekt i høring, hvorefter man har haft mulighed for at gøre indsigelse.

Alternativt havde der været ex. 720 løsninger, som skulle kobles sammen til et projekt.

Status vedr. udvidelse af pumpelag (og evt. digelag)

Advokat Mads Kobberø er ved at undersøge sagen ved Kystinspektoratet.  Sagen kompliceres af, at pumpelaget ligger under landvindingslag sammen med et digelag.  Et landvindingslag er ikke tidsvarende og er ikke afstemt de fremtidige klimaforandringer, hvilket er en af grundene til en udvidelse.

En anden grund er, at alle der har nytte af vandløb i området skal bidrage til vedligeholdelsen.

Fremgangsmåde:

1.      Kommunen fastsætter omfang og udfærdiger ny vedtægt.

2.      Der er herefter 4 ugers klagefrist

3.      Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med valg til bestyrelse

4.      Man ved endnu ikke hvad det nye – dige/pumpe/landvindingslag skal hedde.

Tidsplan:

1.      For ikke at gøre tingene unødig kompliceret, er det hensigten at udvidelsen af pumpelaget skal være overstået, inden det reviderede projektforslag kommer i høring.

2.      Det forventes færdig i uge 25. (næste uge) Og der kommer et nyhedsbrev til alle.

 

Jeg håber ikke, at vi på denne generalforsamling skal se tilbage på det der er sket, og det man skulle have gjort. For det fører ikke til noget.

Jeg synes, at vores medlemmer stort set har taget det pænt.

Løbet er kørt og er i fuld gang.

Alle med lidt sund fornuft kan/ eller burde kunne indse, at der skal gøres noget ved vandproblemerne, men ikke på den ”voldsomme måde”, som det blev lagt op til.

1.      Alle skal være med til at betale

2.      og alle skal være  medlem af Dige- og Pumpelag,

3.      grøfterne skal oprenses 2 gange om året.

 

Kommunen tager sig af alt vedr. dette, og tager også kontakt til de medlemmer, som har G-kanalen som nabo og skal give et par meter plads til opgravning på den ene eller anden side af kanalen.

Når jeg skal købe en god bøf, køber jeg den hos slagteren ikke hos skomageren.

Vi må nu stole på, at Sønderborg kommune ved hvad de gør, og Orbicon er specialist på området

Vores område:

Vi har desværre ofret en del på vejene, men det var tiltrængt. Vi har fjernet nogle chikanestolper og lagt grus på "sikringsvejen" - stien over mod Fyrremose.

Men har nu nedsat to plaststolper, som nemt kan tages op.

Men der er jo et problem med stikvejene ned til vandet. Enkelte bilister bruger den som tilkørsel til stranden og parkerer så på diget.

Eller de parkerer på lokalvejen i vores område.

Måske skulle vi sætte flere skilte op, men det løser nok ikke problemet.

Vedr. vedligeholdelse af veje:

Vi har lavet en aftale med Paul Raider, som har det nødvendige materiel til at skrabe vejene.

Han vedligeholder næsten alle veje i hele Skovmose.

Vores område er pænt og velholdt. Der har ikke været problemer med hæk klipning og udhængende grene.

Vi har ikke haft brug for snerydning, men vi har sammen med de andre moser (undtagen Fyrremose) lavet en aftale med en entreprenør, som rydder sne, når der ryddes på de store veje.

Så kører han lige en omgang gennem moserne

Det betales via fordelingsnøglen. Hvis der ikke ryddes sne, bliver pengene liggende i HG-kassen.

Vedr.: Bøjer

Vi har lavet en aftale med en fisker fra Mommark, som udsætter bøjer, tager dem op igen, vedligeholder og opbevarer. Betales også via HG fordeling.

 

Vedr. forskellige hegn og plankeværker og carporte m.v.:

 

Alle kender reglerne. Bestyrelsens holdning er helt klar. Det er ikke formandens eller bestyrelsens opgave og gå rundt og tjekke, om medlemmerne overholder gældende regler.

Hvis kommunen godkender opsætning af læhegn/carport eller andet skal kommunen også  godkende om alt er OK og følge op på, hvis det er nødvendigt.

Det er kommunen også i gang med. De gør bl.a. brug af luftfoto.

 

Afledning af vand fra egen grund.

Udvendige baderum skal ledes i den offentlige kloak.

Regnvand og overfladevand må ikke ledes i offentligt kloak. Det er kommunen også ved at undersøge.

Vi har ikke disse problemer i vores område.  Så vidt vi ved.

Vores strand:

Det er desværre en stenstrand. Vi har prøvet at fjerne de værste sten. I HG undersøger vi om muligheden for at lave høfder med store sten. Men det bliver dyrt. Det bliver nok aldrig til noget.

For det er os selv, som skal betale.

Hybenroserne er stort set væk. Og meningen er, at der skal klippes græs på området bag diget, ned mod sommerhusene.

Solenergi:

Solceller på taget er lovligt i vores område. Der var nogen i HG, som forsøgte at stoppe placeringen på tage i sommerhusområdet, men det er lovligt at sætte solenergi på sit tag.

Kontakt Sønderborg kommune for at være sikker.

 

Miljøstationer:

I bestyrelsen valgte vi at sige nej tak til miljøstationer, så de står nu oppe ved Skovmosevej. Så kan man mene om det, som man vil. De står nu på kommunens område. Vi har i vores forening ikke haft indflydelse på denne placering. Men vi kom jo ikke med et forslag til, hvor de kunne stå.

Men det har 2 repræsentanter fra HG.

Denne placering så forfærdelig ud.

Vi har fra bestyrelsen sendt en anmodning med foto til Sønderborg Forsyning om at få de 4 beholdere flyttet 100 m i retning mod Kegnæs. De er blevet flyttet nogen meter, så det ser da lidt pænere ud nu.

Foto er vedlagt.

 

Generalforsamlingen:

Vi får megen ros fra de andre moser, fordi vi kan samle så mange, og få en herlig oplevelse med socialt samvær, vildsvin, en kop øl og et glas vin samt kaffe og hjemmebag.

Det er meget vigtigt, at vi fastholder dette arrangement, og det skal der være råd til. Og det har vi også, idet vi hævede kontingentet med 100 kr. for et par år siden. De skulle bruges til generalforsamlingen.

Men hvis nogen er uenige i dette synspunkt – må de gerne selv betale for vildsvin.

Vi kan igen i år samle ca. 40 medlemmer. Det er flot.

 

Økonomi:

Vi har en god økonomi og har penge i kassen. Det er jo ikke en spare forening.

Vi har ingen regler om, hvor mange penge vi skal have i kassen.

Inge har lavet et flot regnskab, og revisorerne har godkendt det. Men det har da været et dyrt år med udgifter til veje. Men det var desværre nødvendigt. Det skyldes helt sikkert alt det vand, men det er der jo også nogen der ikke er enige i.  Men det siger eksperterne i hvert fald. Dem har vi spurgt.

Fremover regner vi med, at vi kun skal bruge 1.200 på vedligeholdelse af veje.

 

 

Bestyrelsen:

Vi har haft et par rigtig gode bestyrelsesmøder. Der har været en utrolig god dialog i en god tone.

Der er absolut ikke nødvendigt at lave yderligere regler/forretningsorden eller andet for at kunne holde et bestyrelsesmøde i så lille en forening.

Vi laver en beslutningsdagsorden. Kort og godt, hvad er vi enige om. Sådan skal det være – hverken mere eller mindre.

Tak til bestyrelsen for et godt samarbejde.

 Vi har haft en meget stor mail korrespondance og alle har derfor været fuldt orienteret om, hvad der sker.

Medlemmerne er også underrettet. Jeg har fået mange positive tilkendegivelser, men også negative henvendelser. (1-2)

Tak til Bent Petersen, som har ønsket at stoppe i bestyrelsen. Du har været en fantastisk støtte og er meget ærlig og troværdig. Du siger helt klart din mening.

Tak fordi du har deltaget i HG-møder og Vandløbssag samt digelag.

 

Medlemmerne:

Vores medlemmer er meget positive.

Men der er jo altid nogen, som brokker sig uanset, hvad man gør. Sådan er livet.

Når det blæser, er der nogen som bygger vindmøller, mens andre laver læhegn.

Vi skal ikke gøre det mere indviklet end det er. For eksempel med nye regler og hvad ved jeg. Vi er jo kun en lille sommerhusforening.

Fokuser på de positive ting. Lad vær med at være negativ. Når du går en tur i området med ”lillemor i hånden”, så prøv at finde 10 ting at glæde sig over.

Glem det negative. Så går det hele meget nemmere.

Tak til alle, som har givet en hånd med, for at få det hele til at fungere.

 

Johan Clausen

Formand.

 

 Referat: Generalforsamling 15. juni 2012

Kl. 17.06

Johan bød velkommen – 19 medlemmer var mødt

Rie blev valgt til dirigent

Johan aflagde beretning (der henvises til den trykte beretning)

Evald spørger til fordelingen af HG´s udgifter. Johan svarer Lærkemose betaler 2.024,-

Evald: til de forskellige nyttekvoter til vandløbssagen

Sikringsvej er bare en sti

Erik Asmussen spuling af dræn er ikke Ok

Claus Frederiksen spuling og veje er OK

Beretning er godkendt.

Inge fremlagde regnskab (der henvises til det fremsendte)

Erik Ludvigsen: Hvor meget grus er der brugt = 7 læs á 290,- kr/m3

Evald er utilfreds med at der er lagt grus på sikringsvej til fyrremose.

Regnskab er godkendt.

Inge fremlagde budget (der henvises til det fremsendte)

Budget godkendt.

Ingen indkomne forslag.

Kontingent samme som sidste år.

Valg: Johan genvalgt til bestyrelsen

Bent ønsker at stoppe – han foreslår Launy som bor i Lærkemose 124 – han bliver valgt

Hans Jørgen genvalgt som suppleant

Som revisor blev valgt Claus Frederiksen og Helene Petersen blev genvalgt.

Evt.

Anmodning fra Lærkemose 51 om at blive medlem i vores forening.

De fremmødte gerne hilser nye medlemmer som bor på adressen Lærkemose velkomne.

Ros til Johan fra Evald

Ros til Johan fra bestyrelsen

Generalforsamling slut kl. 18.15

Derefter vildsvinespisning og hyggeligt samvær.

 

Konstituering af bestyrelse:

Formand: Rie Bramsen

Næstformand: Gunnar

Sekretær + HG + digelag: Launy

Kasserer: Inge

Vandløbssag + Webmaster: Johan

Suppleant: Hans Jørgen

 

Referent: Hans Jørgen Høi